En af udfordringerne med at evaluere er, at der er meget andet at gøre i en travl hverdag, fx på et sengeafsnit eller i et ambulatorium.Og i en hverdag, hvor der i forvejen er mange dokumentationskrav og administrative opgaver.
Her er nogle forslag til hvordan evalueringer kan foregå i praksis
- Overvej formålet med evalueringen. Evalueringen skal helst give mening i det daglige arbejde. Hvilken form for feedback og læring kan evalueringen give dem, der skal bidrage til evalueringen?
- Tal med dem, der skal bruge evalueringen, om hvad de har brug for.
- Måske er det nok at evaluere 10 minutter på et møde
- Beslut hvad der skal undersøges, hvornår, hvorfor - og hvem der skal gøre hvad og hvordan det nemt kan foregå
- Tænk jer/dig om igen, inden I/du beslutter at lave en ny papirblanket
- Prøv din plan for dataindsamling af (pdsa-cirkler) inden du belemrer alle dine kolleger med det.
- Anvend data, som allerede findes.
- Hvad dokumenteres allerede?
- Få hjælp til at trække registerdata af administrative medarbejdere, der til dagligt arbejde med systemet
- Genbrug auditresultater fra DDKM-kvalitetsarbejdet
Hvis I når frem til at I har brug for at indsamle primære data:
Overvej observation som dataindsamlingsmetode;
- Noter i logbog/dagbog
- Brug "Ølkasse-regnskab". Lav et simpelt registreringsskema, hvor der der bare slås en streg. Husk dato-kolonne, så data kan organiseres som tidsserier
- Noter data direkte i et simpel søjlediagram eller seriediagram (fx antal hændelser pr. dag)
Overvej om det er nødvendigt - og realistisk og nemt - at bruge skriftlig kommunikation som dataindsamlingsmetode
- Lav en kaizentavle/leantavle/opslagstavle, hvor dine kolleger nemt kan komme af med deres budskaber
- Brug mailkommunikation og/eller gratis-programmer til korte spørgeskemaer (fx SurveyMonkey) til dataindsamling
- Lav et simpelt papir-spørgeskema (kan du leve med lav svarprocent?)
eller:
- Brug mundtlig kommunikation
- Spørg din kollega - uden at hun skal skrive noget (interview)
- Brug tavlemøder
- Gør (noget af) personalemødet til et fokusgruppe-interview
- Noter pointer i papirskabeloner, når I alligevel taler sammen
2018-04-14
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.