Denne side sætter fokus på metodiske overvejelser, når det handler om evalueringer i psykiatrien

Der er i sundhedsloven og andre love fastsat regler for hvordan psykiatrien løbende skal registrere hvordan det går, fx:

• Journalføring i patientjournaler 
• Rapportering af utilsigtede hændelser i patientsikkerhedsdatabasen (DPSD)
• Udfyldelse af tvangsprotokoller og Indberetning af tvangsepisoder i det nationale register vedr, anvendelse af tvang i psykiatrien
• Journalisering af klager
• Anmeldelse af arbejdsulykker/arbejdsskader
• indberetning til landspatientregistret (LPR)
• indberetning til de nationale kvalitetsdatabaser vedr, depression og skizofreni
• indberetning til dødsårsagsregistret 

Den Danske Kvalitetsmodel indebar en række metoder til at undersøge og måle kvalitet, som gælder i hele sundhedsvæsenet, også behandlingspsykiatrien. Det gælder fx journalaudit, nationale sundhedsfaglige kvalitetsindikatorer (Kliniske kvalitetsdatabaser), patienttilfredshedsundersøgelser og ekstern survey som grundlag for akkreditering. 

Der er med andre ord mange datakilder, dokumenter, rapporter, som MÅSKE kan og må bruges i en evaluering.

Når man skal planlægge og gennemføre evalueringer med deltagere (og dokumenter) fra psykiatrien er der både etiske, juridiske, psykologiske, sundhedsfaglige og evalueringsfaglige hensyn og overvejelser om

• hvem man kan (skal og må) spørge
• hvordan man kan spørge
• hvad man kan spørge om
• hvor og hvornår man kan kontakte de relevante personer 

Der er brug for viden om...

•  patientrettigheder, fx regler om tavshedspligt, informeret samtykke mv.
•  patienters og pårørendes ønsker, behov og situation i øvrigt (kan også være genstanden for evalueringen)
•  viden om psykiske sygdommes påvirkning af opfattelse og adfærd.
•  sikkerhedsprocedurer og arbejdsmiljøregler.

Adgang til patientdata er reguleret er sundhedsloven, persondataloven og straffeloven. Udgangspunktet er, at det kræver den enkelte patients samtykke at få adgang til alle personrelaterede oplysninger, fordi det er personfølsomme data.Lovgivningen indeholder en række undtagelsesbestemmelser af hensyn til det statslige tilsyn med sundhedsvæsenet.

Personale med behandlingsansvar for patienten har adgang til oplysninger i patientjournalen, hvis det har et berettiget formål.

Patienten giver samtykke til at videresende oplysninger til andre dele af sundhedsvæsnet. En ekstern evaluator har som udgangspunkt ikke adgang til patientdata.

Der skal laves en databehandleraftale og indhentes samtykke fra patienterne.

Der er patienter, det vil være svært at få til at give samtykke og personligt deltage i evalueringer, interviews, fokusgrupper, spørgeskemaundersøgelser og lignende.

Det kan ændre sig afhængig af hvordan sygdommen udvikler sig. Mange psykiske lidelser er langvarige, hvor man i perioder har svært ved at kommunikere med andre mennesker, hvis man fx er psykotisk. Andre perioder kan man have det bedre. Nogle mennesker genindlægges på samme afdeling mange gange hen over måneder og år.

Det er et lovkrav at tale med patienter om deres oplevelse af tvang, mens de er indlagt. Og patienterne medvirker i større eller mindre udstrækning til at evaluere behandlingsindsatsen undervejs i patientforløbet. Herudover gennemføres udskrivningssamtaler, hvor der især er fokus på det videre forløb.

Det har mange steder været praksis først at spørge patienternes om deres generelle tilfredshed (oplevelser og vurdering) efter udskrivning. Og at gøre det anonymt.

I takt med telemedicinske løsninger og "patient reported outcome" (PRO), og stigende anerkendelse af patienten som partner er det relevant at overveje måder at få mere hyppige feedback fra patienterne. Der gennemføres således forsøg nogle steder med iPad-baserede undersøgelser i forbindelse med udskrivning.

Se flere metodiske overvejelser om brugerundersøgelser i voksenpsykiatrien her: koncepter til psykiatrius2003.pdf