Evalueringsforskning er forskning om evaluering.
Evalueringsforskning kan imidlertid også være evalueringer (anvendt forskning) udført af forskere og med videnskabelige metoder - og dermed en oversættelse af det amerikanske begrebet evaluation research.
Begrebet evalueringsforskning blev brugt af Benedicte Madsen 1984 og Peter Wad 1998, som definerer begrebet på følgende måde:
"en særlig form for anvendt forskning, der er værdibaseret og bruger videnskabelige teorier og metoder i undersøgelsen af et praktisk problem." (side 39)
Erik Albæk udgav i 1988 afhandlingen / bogen "Fra Sandhed til Information", som bl.a. beskrev evalueringer fremkomst i USA i 1960'erne som et led i store sociale programmer.
Peter Dahler-Larsen, som i mange år arbejdede på Syddansk Universitet i Odense, og nu er professor på Københavns Universitet, er nok den mest kendte danske evalueringsforsker. Han har skrevet, bidraget til og redigeret bøger og fået publiceret artikler i internationale tidsskrifter og har i 2011 fået udgivet en bog om evaluering på et amerikansk universitetsforlag.
Hanne Foss Hansen er også professor på Københavns Universitet, Institut for Statskundskab, og har skrevet flere peer-review artikler, kapitler og bøger om evaluering. Både hun og Peter Dahler-Larsen er en del af forskningscentret CREME
Aalborg Universitet har i 2011 etableret ForskningsCenter for Evaluering, FCE. Hanne Katrine Krogstrup, Flemming Larsen , Bente Bjørnholt, Thomas Bredgaard og Julia Salado-Rasmussen er nogle af de tilknyttede forskere. Centret beskæftiger sig bl.a. med virkningsevaluering og nogle a forskerne indgår også i CARMA, som bedriver anvendt arbejdsmarkedsforskning.
Både Peter Dahler-Larsen og Hanne Katrine Krogstrup refererer til den svenske evalueringsforsker Evert Vedung.
Mange bøger om evaluering skrives af personer, der til dagligt er forskere og/eller evaluatorer. Hvis de også publicerer forskningsartikler om evalueringsemner må de betegnes som evalueringsforskere. Det gælder fx
Peter Dahler-Larsen og Hanne K Krogstrup 2003
Peter H Rossi Mark W Lipsey and Howard E Freeman 2003
Olaf Rieper 2004
Michael Quinn Patton 2011
Huey T Chen 2014
Daniel Stufflebeam and Chris Coryn 2014
Ruth P Saunders 2016
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.