Det eksperimentelle design er den klassiske Effektevaluering

Det eksperimentelle design kan være tilrettelagt som et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) med interventionsgruppe og kontrolgruppe og lodtrækning til at afgøre hvad der skal indgå i de to grupper. Der gennemføres statistiske beregninger for at ændringer i de valgte resultatmål - med stor sandsynlighed - er en funktion af interventionen (den uafhængige variabel) Det sker således en sammenligning af udvalgte variables værdier hos interventionsgruppen og kontrolgruppen før og efter interventionen. Det, der undersøges er om der er en signifikant forskel på de to grupper, der kan forklares som en effekt af interventionen. RCT studier betegnes især i sundhedsvidenskabelige artikler og lærebøger som "Den Gyldne Standard", og er den måde man undersøger effekten af ny medicin. Ideelt set skal forsøget været dobbelt-blindet ved at kontrol-gruppen får en form for placebo, så hverken brugere/patienter (de, der modtager ydelsen/interventionen) eller professionelle/personale (de, der leverer ydelsen/interventionen) ved hvem der er interventionsgruppen.

I psykologisk og samfundsvidenskabelig forskning er holdningerne til eksperimentelt design delte.

Erik Maaløe 2002 (side 31) pointerer, at sociale eksperimenter ikke kan og bør leve op til alle det klassiske eksperimentelle designs krav. Eksperimenter er som udgangspunkt kunstige situationer - et form for teater. Menneskers adfærd afhænger af den konkrete situation. Hvad der sker i et eksperiment, sker derfor ikke nødvendigvis i andre, mere "naturlige" situationer. Et alternativ til eksperimentelt design er Casestudier med et før- under-efter design, hvor casen er sin egen kontrolgruppe.

Evalueringslitteraturen anviser flere alternative tilgange til Effektevaluering