Formativ evaluering er formentlig en af de mest udbredte evalueringsbegreber i evalueringslitteraturen.

Michael Scriven, som anerkendes for at være den, der har introduceret begrebet, kalder selv formativ evaluering for en funktion:

"I have suggested names for the first three functions  that have achieved some currency, namely summative evaluation, formative evaluation, and ascriptive evaluation"

(Michael Scriven 2015, p.17)

Tidligere har han forklaret begrebet på følgende måde:

"Formative evaluation is contrasted with Summative evaluation. It is typically conducted during the development or improvement of a program or product (and person, and so on) "

Formativ evaluering er relevant til at følge og støtte en udviklingsproces frem mod det tidspunkt, hvor et programs resultater er klar til at blive evalueret summativt:

"the evaluator assesses and assists with the formulation of program goals and priorities; provides direction for planning by assessing alternative courses of action and draft plans; and guides program management by assessing implementation and providing feedback on plans and interim results"

(Daniel Stufflebeam and Chris Coryn 2014, side 699)

Formativ evaluering kaldes i  Michael Quinn Patton 2008 også for improvement-oriented evaluation. (side 116). Den er således meget i familie med Pattons koncept Developmental evaluation

Formativ evaluering er - inspireret af Michael Scriven  - beskrevet som... 

"an evaluation intended to furnish information for guiding program improvement" 

(Peter H Rossi Mark W Lipsey and Howard E Freeman 2003, side 34)

Formålet er at hjælpe med at forme eller udvikle et effektivt program. 

Dermed adskiller formativ evaluering sig fra Implementeringsevaluering, selvom begge evalueringstyper har fokus på processer og organisering.

Typiske metoder i en formativ evaluering er Casestudier, observationer og interviews. (Daniel Stufflebeam and Chris Coryn 2014 , side 23)

En risiko ved formativ evaluering er, at evaluator selv bliver en så integreret del af udviklingsprocessen, at det ikke længere er muligt at forholde sig neutralt og uvildigt til evaluanden.

Formativ evaluering anvendes også som begreb i evalueringslitteraturen om folkeskolen, hvor Bente Eriksen Hagtved fremhøver at den sigter mod forbedringer, fx af pædagogisk program eller af et individs kundskaber (læringstøttende evaluering) (Jørgen Frost mfl 2010, side 83-84).

Begrebet formativ evaluering bruges også af Kjeld Høgsbro og Olaf Rieper 2001, som nævner empowerment Evaluation, aktionsforskning og forskningsbaseret erfaringsopsamling.

"Den formative evaluering er kendetegnet ved sit fokus på udviklingen af mål og praksis. Evaluator undersøger den udvikling, der finder sted i processen og giver aktørerne feedback undervejs."

( Kjeld Høgsbro og Olaf Rieper 2001, side 183)