Mange evalueringer har karakter af Casestudier. Casestudiet er et af flere mulige Evalueringsdesign.
"Case studies are particular valuable when the Evaluation aims to capture individual differences unique variations from one program settings to another..."
(Michael Quinn Patton 1987
"Depending on the circumstances, the case study approach may be the optimum way to examine and illuminate a total program."
(Daniel Stufflebeam and Chris Coryn 2014, side 291)
"In some circumstances, an evaluator may want to use case studies to explore certain issues in more depth than can be done in more than a few locations. In single case study evaluations, especially, much attention is given to acquiring qualitative information that describes events and conditions from several points of view. The structure imposed on the data collection may range from the flexibility of ethnography or investigative reporting to the highly structured interviews of sample surveys. (For more on the evaluation insights to be gained from ethnography, see GAO 2003.) Case studies are often used to provide in-depth descriptive information about how the program operates in the field. If the objective of the case study is to describe aspects of an issue, provide context, or illustrate findings developed from a more broadly applied survey, then selecting a nongeneralizable sample of cases may be appropriate.
Case studies can also supplement survey or administrative data to explore specific questions about program performance, such as understanding variation in program performance across locations (for example, rural versus urban settings), or to identify factors key to program success or failure. The criteria used for selecting cases are critical to one’s ability to apply their findings to the larger program. To heighten the value of the information they provide, cases should be selected carefully to represent particular conditions of interest (for example, sites with low versus high levels of performance) and with certain hypotheses in mind. However, most often, case studies will generate hypotheses rather than answers to questions such as what factors influence program success." (GAO 2012, side 34)
Casestudiet er en forskningsstrategi:
"Casestudiet er en strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen i dens naturlige sammenhæng ved anvendelse af forskellige datakilder, der case for case kan anvendes i en " ( Knud Ramian 2012, side 16)
Casestudier er undersøgelser af fænomener i deres historiske og aktuelle kontekst. Det kan være begivenheder, organisationer, projekter mv.:
"Den erkendelse man opnår i case-studiet er situationsbestemt og kontekstafhængig" (Jacob Dahl Rendtorff 2007, side 249)
Knud Ramian 2012 anfører at Konteksten er en del af undersøgelsen i et casestudie. (side 19)
Et casestudie er også blevet defineret som "en detaljeret undersøgelse af et enkelt eksempel på en klasse af fænomener".
(Abercrombie, Hill and Turner 1984, citeret i Bent Flyvbjerg 2015, side 498)
"A case study evaluation's signature feature is an in-dept, nonintervenist examination of the case and issuance of a captivating, illuminative report"
(Daniel Stufflebeam and Chris Coryn 2014, side 292)
"Case-studiet er en ofte anvendt metode inden for samfundsvidenskaberne, især i erhvervsøkonomi, organisationsteori og virksomhedsstudier." (Jacob Dahl Rendtorff 2007, side 242)
Casestudiet kan benyttes mere flere forskellige videnskabsteoretiske referencer. Fænomenologien er et oplagt teoretisk grundlag for case-studier.
"Det hermeneutiske case-studie" er et vigtigt eksempel (se fx Jacob Dahl Rendtorff 2007, side 251)
"a cardinal principle of case study evaluations is to continue identifying and querying data sources until no further insight would be gained by gathering additional information"
(Daniel Stufflebeam and Chris Coryn 2014, side 293)
Man kan betragte (formidling af) case-studier som fortællinger (narrativ præsentation), der kan skabe et samspil mellem teori og praksis.
Det kan både være eksemplariske, lærerige eksempler, i form af fortællinger om "best practice" eller evt. "worst practice" (Jacob Dahl Rendtorff 2007, side 252)
Anerkendelse af casestudiet hænger bl.a. sammen med erkendelsen af, at megen viden om menneskelige og samfundsmæssige fænomener er kontekstbunden.
(se fx Bent Flyvbjerg 2015, side 502)
Casestudier indebærer som regel feltarbejde, samtaler og observationer, dokumenter og andre datakilder
(Se fx Erik Maaløe 2002, side 58 og Knud Ramian 2012, side 19 og 98-102)
Casestudiets værdi som videnskabelig metode blev - i følge Bent Flyvbjerg 2015 - kritiseret i den tidlige evalueringslitteratur (DT Cambell & JC Stanley: "Experimental and quasi-experimental designs for research", 1966), men er siden blevet anerkendt som en vigtig forskningstilgang (fx i DT Cambell: "Degrees og freedom and the case study", 1975 og i Bent Flyvbjerg 1991)
Jacob Dahl Rendtorff 2007 argumenterer for at anvendelse, ikke teori-produktion, er målet med case-studier (side 247) eller det man også kunne kalde et "normativt erkendelsessigte" (Jacob Dahl Rendtorff 2007, side 255).
I lægevidenskaben benyttes begrebet kasuistik. En Case er her typisk en patient eller et sygdomsforløb. Den kasuistiske metode kan føres tilbage til oldtidens Grækenland, hvor cases skal bruges til at opnå praktisk visdom og forståelse (Jacob Dahl Rendtorff 2007, side 243), eller hvad Aristoteles kaldte "phronesis" (side 256).
Et casestudie kan dog også være teori-genererende ved at finde idealtypiske strukturer. (Jacob Dahl Rendtorff 2007, side 250-251)
Casestudier kan både bruges til at udvikle og afprøve/teste hypoteser (Knud Ramian 2012, side 25)
Casestudier kan falsificere hypoteser. Metaforisk kan en case være en "sort svane", der modsiger hypotesen om at alle svaner er hvide. (Poppers eksempel, refereret af Bent Flyvbjerg 2015)
"Casestudier kan benyttes til analytisk generalisation i kontrast til statistisk generalisation alene baseret på optælling." (Erik Maaløe 2002, side 22 - med reference til Peter K. Manning, der i 1982 benyttede begrebet "analytisk induktion" i en engelsksproget lærebog om kvalitative metoder)
Casestudier er både en undervisningsmetode og en forskningsmetode (se fx Bent Flyvbjerg 2015).
Den er i det samfundsvidenskabelige miljø blandt andet blevet populariseret af professorer på Harward Business School, Boston, MA, USA
Praktiske eksempler i form af cases bruges i høj grad i lærerbøger til at illustrere teoretiske pointer (Jacob Dahl Rendtorff 2007, side 255)
En vigtig del af casestudiet er caseudvælgelsen - eller bestemmelsen af hvilken type case, der er tale om.
Generaliserbarheden kan øges ved at lave en strategisk, informationsorienteret caseudvælgelse fremfor en tilfældig udvælgelse af en stikprøve. (Bent Flyvbjerg 2015 side 507-508)
Jacob Dahl Rendtorff 2007 skriver, at "det er vigtigt, at man kan argumentere for den kritiske betydning af den case, som man har valgt" (side 245)
Robert Stake skriver: "My choice would be to examine that case from which We feel We Can learn the most." (Robert E Stake 2000, side 446).
I evalueringer er casen dog ofte givet, fordi det er den eller de projekter eller organisationer, som skal evalueres. Her må opgaven i stedet være at karakterisere casen i forhold til det felt, som evalueringen skal bruges i forhold til.
Pamela Baxter and Susan Jack 2008 skelner - inspireret af R K Yin 2009 og Robert E Stake 1995 mellem
Knud Ramian 2012 skelner mellem single case study, parallelt single-casestudie og Multiple-Case Studies, og mellem holistisk casestudie og indlejret casestudie,. Et metodeudviklende casestudie kan være et bevisførende casestudie, udforskende casestudie eller et beskrivende casestudie
Roger Gomm et al 2000 introducerer til forskellige opfattelser af casestudiet, om det er en tilgang/approach, en metode eller et forskningsparadigme, herunder forskelle og ligheder mellem casestudier, Survey og eksperimenter.
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.